Tak for musikken / Faaborg mod Hærværk

Faaborg mod Hærværk

Det er 11 år siden, at Faaborg sidst rejste sig til modstand mod omsiggribende hærværk i byen. Også dengang deltog sangeren, guitaristen, keyboardspilleren og harmonikatraktøren Kaare Lindebjerg (ovenstående foto - yderst til venstre) i markeringen af, at den slags finder byen sig ikke i. Han sang nummeret "Shame on you" - eller på godt dansk: Skam jer, I hærværkstosser.
Søndag 17. juli i Byskolens gård var det påny nødvendigt for Jan Valbak, VAFFs formand, at indkalde til solidaritet med hærværksofre. Senest har Faaborg Miniby fået smadret adskillige af de kunstfærdige bygningsmodeller, foreningens medlemmer har anvendt tusindvis af timer på at kreere. Og også denne gang blev hærværksfolket skammet ud.  Af Kaare Lindebjerg i selskab med et utal af byens musikanter og musikalske venner udefra. Overskuddet fra dette VAFF-arrangement gik ubeskåret til Faaborg Miniby. Og salget af pølser, øl, frugter, grøntsager, fisk og kaffe skæppede pænt i pengekassen, og også lotteriet blev en stor succes. Alle gevinster er afhentet.
       
 Fotos: Erling Johansen
 
 
 
 
 
 
 
 
Du kan altid kontakte Jan Valbak, formand for VAFF: 23 23 71 33 / mail: hookhouse@stofanet.dk